fbpx

BOLIGREPORTAGE: Nyrenoveret sommerhus med havudsigt i Veddinge Bakker

Dette smukke nyrenoverede sommerhus tilhører Mai Dang Thi Huynh, driftsdirektør for Scandinavian Design og Bertil Stam, arkitekt og industriel designer med eget firma, Nordic Design Limited. Parret har base i Ringsted og bor sammen med deres to børn, Mille på elleve år og Oliver på otte.

Sommerhuset er højtliggende med storslået udsigt over Sejerøbugten i Asnæs, Veddinge Bakker. Huset ligger i et roligt og natursmukt sommerhuskvarter hvor man kan komme helt ned i gear og hvor der er rig mulighed for lange gåture til stranden eller skoven.

Parret købte sommerhuset i 2017 og brugte under et år på at renovere det. Bertil har selv stået for designet og har også selv lavet en del af det. For at leve op til kravene i lokalplanen, er der blevet bygget den spidse form. Husets udsigt er mod nord og der er derfor blevet sat store flotte vinduer ind for at lukke så meget lys ind som muligt. På den store træterrasse som også vender mod nord kan man nyde udsigten til havet og anvendes til både solbadning og mange hyggelige grillaftener om sommeren.

Flere af boligens møbler og interiør er Bertils egne designs, hvilket gør indretningen personlig og unik.

Kom med indenfor og få et glimt i dette flotte nyrenoveret sommerhus.

Udsigten fra terrassen over Sejerøbugten. Det tager ikke mere end 10 minutter at gå fra sommerhuset ned til vandet.

Brændeovnen er samlingspunkt for mange hyggestunder i familien.

Stranden ved Sejerøbugten byder dig velkommen til ro og afslapning året rundt. Perfekt for jollesejlere, sommer- og vinterbadere.

Forneden ses et før billede af sommerhuset.

Foto: Bertil Stam.